Bandos Maldives tilbyder et væld af forskellige aktiviteter, både i vand og på land og for store og små. På resortet kan du blandt andet prøve kræfter med tennis, bordfodbold og billard, samt fitness og et væld af brætspil. På vandet kan du prøve vandsportsaktiviteter som windsurfing, vandski, vandscooter og kajaksejlads. Hvis du rejser med børn, kan de tilbringe dagen i hotellets børneklub, hvor de vil udforske den spændende ø med ligesindede fra hele verden.
Hvis du er interesseret i at snorkle eller dykke, uanset om du er begynder eller erfaren, må du ikke snyde dig selv for at besøg til øens dykkerskole, der er den ældste i Maldiverne. Selvom du nemt kan komme til øens husrev, der ligger under 50 meter fra kysten, på egen hånd, kan dykkerskolen hjælpe dig med at finde de bedste steder til at se bestemte arter, mens de også kan hjælpe med at arrangere dykkerudflugter, og du kan også få forskellige certifikater her. Blandt de mest populære dykkerdestinationer i den nordlige Malé atol er ”Banana Reef” og ”Maldives Victory”, der ligger en kort sejltur fra øen.
I løbet af dagen kan du også komme på bådture i både med glasbund, så du kan se de mange smukke fisk under vandet, samt svømme med havets venlige kæmper, hvalhajen, der uden tvivl vil være et minde for livet. Om aftenen kan du komme på et delfincruise, hvor du kan se de legesyge og smukke delfiner springe rundt i vandet med den brændende solnedgang som baggrund.