Oplev vild natur og historisk kultur ét og samme sted

Byen Kanchanaburi, nærmere kendt for området omkring og floden Kwai, ligger i det centrale vestlige Thailand, tæt ved grænsen til Myanmar. Med utrolig historie, unik og vild natur og beliggende tæt på Bangkok, er dette en destination du ikke må gå glip af, hvis du befinder dig i området. Lær om områdets tragiske historie, begiv dig ud på eventyr i regnskoven eller udforsk de betagende vandfald i en af de mange nationalparker på egnen.
Billeder fra River Kwai
Hvorfor rejse til River Kwai?

Beliggende under tre timer fra Thailands hovedstad, Bangkok, er River Kwai et nærliggende udflugtsmål, hvis du vil opleve en mere autentisk del af Smilets Land på din storbyferie. Her finder du aktiviteter der vil imødekomme alle de ønsker, du kunne have, og tilfredsstille selv den mest eventyrsøgende rejsende.

Uanset om du søger et eventyr midt i smuk natur, eller om du er interesseret i historie, vil en tur til River Kwai på ingen måde skuffe. Her kan du finde nogle af Thailands bedste ruter til cykling og vandring, alle sammen gennem frodig regnskov og op og ned ad stejle bjerge. Oplev områdets mange nationalparker, der er spækket med planter og imponerende vandfald, og udforsk floden i en kajak. En tur til River Kwai er ikke komplet uden at lære mere om områdets rige men tragiske historie, der strækker sig helt tilbage til anden verdenskrig. Besøg museerne og tag en tur med jernbanen, der går helt til Myanmar, bygget under krigen, der efterfølgende fik navnet Dødens Jernbane.

Kontakt vores erfarne rejseagenter hos Elcano Travel for at finde ud af, hvordan du kan kombinere din ferie til Bangkok med en tur til River Kwai, uanset om det er en dagstur eller en overnatning eller to, som vi anbefaler på det varmeste.

Hvornår skal du rejse til River Kwai?

River Kwai har topisk klima året rundt. Dette betyder, at der i perioden mellem maj og oktober er regnsæson, og der kan der komme op til 250 mm regn om måneden. Vi anbefaler derfor, at man rejser mellem november og maj, hvis man ønsker at besøge området når det er tørsæson. Mellem november og februar ligger temperaturen i gennemsnit på mellem 24oC og 27oC, hvilket er de mest komfortable temperaturer.

Det skal du opleve

Med et af de største områder med beskyttet skov i hele Thailand, er River Kwai-området bestemt naturskønt og værd at besøge kun på baggrund af naturen. Et besøg her vil i hvert fald ikke være fuldendt uden at besøge den spektakulære nationalpark Erawan National Park. Her finder du en af de flotteste vandfald i hele Thailand og måske endda Asien. Fordelt over syv lag med et væld af naturlige bassiner fyldt med turkisblåt vand, nyd synet af det her vidunder fra en sti der er over halvanden kilometer lang! Husk badetøjet, for der vil være rig mulighed for at tage en dukkert i det klare vand og svømme under store vandfald.

En anden nationalpark, der er et besøg værd, er Sai Yok National Park. Her finder du en lang række grotter og naturlige varme kilder, der med garanti vil kunne blødgøre dine ømme muskler efter en lang dag fyldt med eksplorering.

Ønsker du at kombinere natur med kultur, kan du besøge Wat Tham Khao Pun-templet, der er beliggende i en grotte. Her kan du både opleve munkenes allerhelligste, se store Buddhastatuer og bede med munkene, samtidig med at du oplever den imponerende grotte, der byder på masser stalaktitter! Hvis du vil udforske flere templer, er Wat Pa Luangta Bua-klostret endnu et imponerende syn.

Broen over floden Kwai

Selvom River Kwai lyder som et fredfyldt område nu, har det bestemt ikke altid været det. Området er bedre kendt fra bogen og filmen Broen over floden Kwai, der handler om River Kwai under anden verdenskrig, og om de mange der omkom under bygningen af jernbanen mellem Thailand og Myanmar, nu kendt som Dødens Jernbane. Besøg blandt andet JEATH Krigsmuseet eller Thailand-Burma Jernbanecenter for at lære mere om de mange krigsfanger, der blev tvunget til at bygge jernbanen, og deres triste skæbner. Du kan også besøge en af de smukke kirkegårde i nærheden, hvor 9,000 ud af de i alt 102,000 arbejdere, der omkom, er begravet.

Er du rigtig interesseret i historie, vil en tur med jernbanen over floden og videre mod Hellfire Pass ved grænsen til Myanmar være en vigtig del af din rejse. Her kan du opleve jernbanen fra første parket, og du vil her også kunne besøge det interessante Hellfire Pass Museum. Imens du mindes alle arbejderne, og lærer mere om deres arbejde og liv, kan du nyde udsigten over den smukke natur.

Mærkedage og festival

Grundet sine rige historie, er der naturligvis også nogle vigtige mærkedage, der hvert år bliver markeret. På ANZAC Remembrance Day den 25. april, mindes Australien og New Zealand de mange soldater rundt omkring i verden, der gør en indsats. Her ved River Kwai bruger de denne dag på at mindes de soldater, der begyndte arbejdet på Dødens Jernbane i april 1943. Her samles krigsveteraner og soldaternes slægtninge ved Hellfire Pass-mindesmærket, og senere til en rørende tale på krigskirkegården i Kanchanaburi.

Hvis du besøger området i slutningen af november eller starten af december, kan du opleve den unikke River Kwai Bridge Festival, hvor de fejrer konstruktionen af broen, der går over floden og mindes arbejderne, der byggede jernbanen på denne. Her kan du lære mere om områdets historie, opleve historiske udstillinger, være en del af et karneval og meget mere. Købmændene i området sætter også boder op, hvor du kan købe alskens varer fra lokalområdet, alt lige fra souvenirs og tøj til kunst og forskelligt håndværk.

Hvordan kommer du til River Kwai?

Der er en del forskellige måder, du kan komme til River Kwai fra Bangkok. Du kan enten tage en bus, der tager omkring 3 timer. Bussen kører cirka hver halve time, og den første bus kører tidligt om morgenen, og den sidste sent om aftenen, så du vælger helt selv, hvornår du tager afsted. Du kan tage af sted fra både Sai Tai Mai og Mo Chit busstation. Det er også muligt at tage toget fra Thonburi station. Dette tager omkring 2,5 timer. Denne tur er især god, fordi du kan nyde det imponerende landskab på vejen. Til sidst er der turen med shuttle eller minivan, der er den hurtigste måde at komme til River Kwai på. Kontakt vores agenter for at planlægge din rejse fra Bangkok til River Kwai, og finde den rejseform, der passer dine behov bedst.

background graphic